Polak trak dolk på Gedser-færge
Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Ingrid Riis, arkivfoto
Dramatisk optrin på færgen fra Rostock til Gedser sent tirsdag aften.
To - ifølge politiet - ikke helt appelsinfri polakkerkom omkring klokken 22.50 tirsdag aften op at toppes på en af Scandlines-færgerne på overfarten fra Rostock til Gedser.
Pludselig trak den ene mand en dolk, som han truede den anden mand med. Om det var for sjov eller alvor vides ikke med sikkerhed, men det er stadig ulovligt, påpeger politiet.
Det lykkedes færgens personale at tage dolken fra manden, hvorefter begge mændene blev holdt tilbage, til færgen var i havn i Gedser kort efter, og politiet kunne overtage sagen.
De to mænd blev begge anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og manden med dolken blev derudover også sigtet for overtrædelse af våbenloven, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker