To polske mænd har i Østre Landsret fået 14 og 15 års fængsel for at have været med til at drive en narkofabrik ved Helsinge i Nordsjælland.
Mændene var håndlangere for den 35-årig golftræner Lars Østergaard, der i januar fik 14 års fængsel som hovedmanden bag det kæmpelager af heroin, kokain, ecstasy og amfetamin, der blev fundet i et hus i Skærød i 2009.
Den 49-årige Krysziof Kijas, der i byretten slap med 10 års fængsel, fik skærpet sin straf væsentligt. Landsretten vurderede hans rolle i sagen til en straf på 14 års fængsel.
Den 38-årige Rafal Borowiec fik 16 år i byretten, fordi han dengang havde en reststraf fra tidligere, der blev lagt oveni. Da den ikke længere skal lægges til, takserede landsretten hans andel af narkofabrikken til 15 års fængsel.
Mændene er dømt for at være storleverandører af heroin, kokain, ecstasy og amfetamin til rockergruppen Bandidos. Ved en ransagning fandt politiet mere end 100 kilo narko.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker