Politet har anholdt en mistænkt for Kolding-voldtægt
En 37-årig mand fra Vejle er anholdt i sagen om en voldtægt lørdag morgen ved lystbådehavnen i Kolding.
En lang række borgere har henvendt sig til Sydøstjyllands Politi med tips om en voldtægt, der ifølge anmeldelsen blev begået nær lystbådehavnen i Kolding lørdag morgen.
Og henvendelserne ser ud til at have ført politiet på rette spor. Således fortæller vagtchef Lars Grønlund i en pressemeddelelse, at man søndag eftermiddag har anholdt en mistænkt i sagen.
Der er tale om en 37-årig mand med bopæl i Vejle. Ifølge signalementet, der blev udsendt lørdag, er der tale om en mand med afrikansk udseende, der taler engelsk og som har lange dreadlocks.
Offeret for voldtægten var en ligeledes 37-årig kvinde, der var på vej hjem fra byen tidligt om morgenen og i den forbindelse blev overfaldet.
Hun var dog i stand til at give så godt et signalement, at politiet allerede lørdag fik en stribe tips, som altså i sidste ende ledte ordensmagten på sporet af gerningsmanden.
- Sydøstjyllands Politi takker offentligheden for oplysninger, som har kunnet føre til anholdelsen, siger vagtchef Lars Grønlund.
Den mistænkte vil mandag blive fremstillet i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde