Politiet har onsdag formiddag genåbnet Sønderjyske Motorvej mellem afkørslerne ved Aabenraa efter en alvorlig trafikulykke onsdag morgen. En mand mistede livet i en soloulykke, der formentlig skyldtes glatføre.
- Der er tale om en 56-årig nordmand. Vi er netop ved at ringe til norsk politi, som så skal underrette de pårørende, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken skete klokken 8.52, og der var ikke andre biler indblandet. Politiet afspærrede efterfølgende motorvejen i sydgående retning omkring afkørslerne ved Aabenraa.
- Vi har åbnet igen og har forladt stedet, fortæller Bjørn Pedersen.
Ifølge Vejdirektoratet foregår der stadig noget oprydning på stedet. Det går nu ud over trafikken mod nord. Autoværnet i midterrabatten er beskadiget, og det nordgående overhalingsspor er derfor spærret indtil videre.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde