Politi advarer mod røg fra storbrand

Politiet advarer nu borgerne i den nordlige del af Kolding mod røgen fra et brændende campingcenter.

- Borgere i nordøstlig retning fra brandstedet, herunder Kolding Storcenter, skal gå indendøre og lukke døre og vinduer, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Branden brød ud ved 19-tiden i campingcentret KG Camping, der ligger på Mønten i et industrikvarter. Ifølge et øjenvidne kan røgsøjlen fra branden ses omkring 20 kilometer væk.

Falck-folkene fra Kolding har fået assistance fra flere nabobrandvæsner for at få bugt med flammerne. Politiet har afspærret motortrafikvejen gennem Kolding, mens slukningsarbejdet står på.

/ritzau/

For at advare folk mod røgen fra en storbrand i Kolding, vil politiet nu lade sirenerne hyle.

Offentliggjort Sidst opdateret