Politi advarer om giftig røg i Risskov
Politiet opfordrer beboere i området omkring en brændende industribygning i Risskov til at holde sig indendørs. Røgen fra bygningen er muligvis giftig.
Ved 10-tiden tirsdag modtog Østjyllands Politi meldingen om brand i firmaets Averhoffs industribygning, der ligger på Lystrupvej 35 i Risskov i udkanten af Aarhus. Politiet udsendte efterfølgende sireneadvarsler.
- Det er industriskrot som computere og husholdningsmaskiner, der er brudt i brand i en lagerhal. Og der er kraftig røgudvikling i nordvestlig retning, fortæller Mogens Brøndum, politikommissær ved Østjyllands Politi.
- Beboere i området skal gå indenfor og lukke døre og vinduer og slukke for ventilationen. Og hvis man har opholdt sig i røgfanen og har luftvejsproblemer, så skal man søge læge.
Risikozonen ligger inden for områderne ved Egå Strandvej, Viengevej og Nordre Strandvej.
Brandvæsnet har situationen under kontrol og vil formentlig foretage en såkaldt kontrolleret nedbrænding, hvilket vil foregå det meste af eftermiddagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned