Politi afspærrer område efter skyderi i Ishøj
Københavns Vestegns Politi er mandag aften rykket ud til et skyderi efter, at der er hørt høje brag i Ishøj. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet kan mandag aften konstatere, at der er affyret skud i Ishøj. Ingen er umiddelbart ramt.
Københavns Vestegns Politi er mandag aften rykket ud til en anmeldelse om skud på Gildbrovej i Ishøj.
Det skriver politikredsen på det sociale medie X - tidligere kendt som Twitter.
Kort før klokken 21 mandag skriver politiet, at man kan konstatere, at der er affyret skud.
Lars Guldborg, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi fortæller, at der er fundet nogle hylstre og anslagsmærker på stedet.
- Men der er ikke tegn på, at nogen er ramt, siger han.
Mandag aften er der ikke anholdt nogen i forbindelse med sagen, lyder det videre.
Der er afspærret et større område, som man er i gang med at undersøge.
Politiet skriver på X, at der er hørt høje brag på stedet.
Skyderiet blev anmeldt til politiet klokken 19.10.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker