Politi angrebet af tre hunde - skød to
To politibetjente blev søndag aften angrebet af tre hunde - en rottweiler, en labrador og en schæfer - da de opsøgte en 33-årig mand, på hans bopæl ved Glamsbjerg vest for Odense. Det oplyser Fyns Politi.
Politifolkene trak deres tjenestepistoler, og den politimand, der stod forrest afgav to skud mod de to forreste hunde, hvilket fik alle tre hunde til at tage flugten.
Det hele startede med, at Fyns Politi modtog en anmeldelse om, at den 33-årig mand kørte rundt i sin traktor i området i spirituspåvirket tilstand.
Da patrulje nåede frem, flygtede manden i traktoren ind i et skovområde, hvor det i første omgang lykkedes ham at undslippe politiet, fordi patruljevognen kørte fast.
Da politiet efterfølgende dukkede op på mandens adresse, blev betjentene angrebet af mandens tre hunde.
En dyrlæge aflivede efterfølgende den ene af de to hunde, der var ramt af skud, mens den anden bliver opereret.
Den 33-årige blev anholdt. En ransagning på hans ejendom afslørede en del fyrværkeri.
Han er sigtet for diverse overtrædelser af færdselsloven, vold mod tjenestemand og overtrædelse af fyrværkerilovgivningen.
Manden er godt kendt af politiet i forvejen. Så sent som i august blev han sigtet for vold mod tjenestemand, idet han forsøgte at vædre en patruljevogn med sin traktor, ligesom han efterfølgende truede med at slå politifolkene ihjel.
Fyns Politi har endnu ikke taget stilling til, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde