Politi anholder endnu en mand i sag om skuddrab på p-plads
Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt i alt to mænd, der mistænkes for at have spillet en rolle i drabet på en 47-årig mand fra Hvidovre, der mandag morgen blev fundet dræbt af to skud på en parkeringsplads i Hedeland ved Tune. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Endnu en mand er anholdt som mistænkt i en drabssag fra Hedeland, oplyser politiet. I alt er to mænd anholdt.
En 27-årig mand er sent torsdag aften blevet anholdt som mistænkt i en drabssag fra Hedeland ved Tune.
Manden blev anholdt klokken 22.23. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Tidligere torsdag blev en 25-årig mand anholdt i sagen. Han mistænkes for at have spillet en rolle i drabet på en 47-årig mand, som mandag morgen blev fundet dræbt i Hedeland.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Den 47-årige mand fra Hvidovre blev mandag klokken 07.12 fundet ved sin blå Toyota Avensis på en parkeringsplads i Hedeland, der ligger i Greve Kommune.
Det viste sig, at han var dræbt af to skud.
Natten til tirsdag anholdt politiet en 49-årig mand fra Roskilde. Han blev tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør. Dommeren fandt dog ikke mistanken mod ham tilstrækkeligt begrundet, og han blev løsladt.
Torsdag klokken 20.17 anholdt politiet den 25-årige mand, der også kommer fra Roskilde.
Ifølge pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi mistænkes den 25-årige for "at have en rolle" i sagen, men det fremgår ikke nærmere, hvad mistanken mod ham går på.
Anholdelsen er sket på baggrund af politiets intensive efterforskning for at få kortlagt offerets færden og finde et muligt motiv til drabet, fremgår det.
- Med anholdelsen af den 25-årige mand mener jeg, at politiet har fået et gennembrud i sagen, men jeg kan ikke udelukke, at der med baggrund i den fortsatte efterforskning måske vil ske yderligere anholdelser, udtalte politikommissær Kim Løvkvist, som leder efterforskningen i drabssagen, tidligere torsdag.
Fredag fremstilles den 25-årige i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Her vil anklageren bede dommeren om lukkede dørene for offentligheden af hensyn til den videre efterforskning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned