En parkeringsvagt ansat på politigården i Gentofte er blevet dømt for at have lækket oplysninger om en række hemmelige og udeladte telefonnumre til uvedkommende.
Den 40-årige mand er af Retten i Lyngby tirsdag blevet idømt en betinget dom uden straffastsættelse.
Han tilstod i retsmødet, at han har misbrugt sin stilling og dermed har overtrådt straffeloven.
På en arbejdsterminal på politigården fik han fat i telefonnumrene og videregav dem på et chatforum på internettet til en anden person.
De fortrolige oplysninger brugte han også i forbindelse med en privat handel på internettet.
Mindst otte gange slog han op i politiets register med hemmelige og udeladte numre, og dermed krænkede han det offentliges ret, fordi det skete i privat interesse.
Manden modtog dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde