Politi: Banderivaler affyrede op til ti skud på åben gade
Det er politiets foreløbige vurdering, at der blev affyret mellem otte og ti pistolskud på Meinungsgade. Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
Mathias Øgendal/arkiv/Ritzau Scanpix
Gerningsmændene er på fri fod efter bandeskyderi fredag aften på Nørrebro i København.
Tilfældige borgere var i skudlinjen, da der fredag aften blev affyret skud i hjertet af det tætbefolkede Nørrebro.
Det er politiets foreløbige vurdering, at der blev affyret mellem otte og ti pistolskud på Meinungsgade.
Det oplyser politiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi.
- Vi vurderer, at gerningsmændene kom gående på Meinungsgade og begynder at skyde. Herefter forsvinder de så et eller andet sted omkring Sankt Hans Torv, siger han.
Gerningsmændene er dermed stadig på fri fod lørdag.
Tre personer blev ramt, men alle overlevede. Den ene blev ramt i armen og en anden i skulderen.
Derudover blev en 19-årig mand ramt under venstre arm. Vedkommendes tilstand er stabil.
- Den 19-årige er en, som vi har lidt kendskab til i forvejen. Han er ikke et registreret bandemedlem, men han bevæger sig i miljøet, fortæller Torben Svarrer.
De to andre ofre var tilfældige borgere, der intet har at gøre med det kriminelle miljø.
Politiet oplyste tidligere på ugen, at de mange skyderier skyldes, at en bande er splittet op.
Ifølge Ritzaus oplysninger er der tale om personer fra Mjølnerparken, hvoraf nogle af dem har tilknytning til banden Brothas, som lå i krig med Loyal To Familia sidste år.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker