Omkring 1000 udvalgte borgere skal efter planen hjælpe politiet med overvågning før og under FN's klimatopmøde i København i december. Villaejere i området omkring Bella Center og andre steder i byen vil i løbet af september blive kontaktet af politiet eller få en brochure ind ad brevsprækken med opfordring til at give politiet et praj, hvis de ser noget usædvanligt i deres lokalområde.
- Folk, der bor eller arbejder et sted, er bedre til at se, om der er noget mistænkeligt eller mærkeligt, og så vil vi gerne have det at vide, så vi kan undersøge det, f.eks. hvis nogen forbereder at trænge ind i Bella Center og derfor laver nogle forberedelser derude, siger politiinspektør Mogens Lauridsen, Københavns Politi.
Borgerne kan vente en henvendelse midt i denne måned. Politiet vil desuden oprette en hotline, hvor folk kan ringe ind med tip til et særligt telefonnummer.
Klimatopmødet løber af stabelen fra den 7. til den 18. december og ventes at sætte København på den anden ende. Mødet samler repræsentanter fra FN's 192 medlemslande. Det er 15.000-20.000 delegerede og græsrødder og mellem 100 og 150 stats- og regeringsledere, der skal bo på byens hoteller og eskorteres til og fra lufthavnen, Bella Center og så videre. Hvis der er udsigt til et succesfyldt møde, hvor en ny klimaaftale skal se dagens lys, får byen måske besøg af prominente folk som USA's præsident, Barack Obama.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned