Den biltyv, der fredag aften i Glostrup stak af i en sort Ford S-Max for øjnene af ejerne, anede efter alt at dømme intet om, at der lå en bare seks dage gammel dreng på bagsædet. Det vurderer Københavns Vestegns Politi.
Biltyven opgav nemlig sin flugt og stak af til fods efter mindre end halvanden kilometers kørsel, og ifølge politiet er der meget, der tyder på, at biltyven har ønsket, at babyen blev fundet igen så hurtigt som muligt efter sin egen forsvinden i aftenmørket.
Bilen blev efterladt på skrå i den inderste kørebane på Østbrovej nær Glostrupcentret. Kort efter gjorde en forbipasserende kvindelig bilist holdt og fandt den sovende baby på bagsædet. Hun slog straks alarm.
- Bilen er parkeret nogenlunde kontrolleret, men samtidig på en sådan måde, at tyven formodentlig har ønsket at vække opsigt med den, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet