Tyske medlemmer af en religiøs sekt er gennem flere år kommet til stranden på Rømø, hvor de afventer fuldmånen, mens de befinder sig helt ude i vandkanten.
Det har flere gange betydet, at børn og voksne er kommet i fare, når tidevandet kommer ind. Således har den lokale redningsbåd tidligere måttet redde sektmedlemmerne i land, mens biler og campingvogne er blevet efterladt i vandet natten over.
Lørdag eftermiddag dukkede de første medlemmer af sekten igen op på Rømø, og ved 19-tiden var der samlet en snes personer i adskillige biler.
Syd- og Sønderjyllands Politi sendte en gruppe betjente til stedet, hvor de forsøgte at overtale sekten til at forlade stranden ved Lakolk.
Det ville sektmedlemmerne ikke, hvorefter politiet tilkaldte kranassistance til at få sektens fastkørte biler bragt ind på fast vej.
Ved 00.30-tiden blev hele gruppen så bortvist og fulgt ind på fastlandet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde