Politi: Brand i kendt musikstudie blev påsat af unge
Piger og drenge er blevet afhørt af politiet om større brand nord for Randers mellem jul og nytår.
Ni unge er blevet sigtet af politiet for branden i det tidligere musikstudie Puk nord for Randers. Det oplyser Østjyllands Politi tirsdag.
Branden skete mellem jul og nytår, og siden har politiets efterforskere forsøgt at opklare sagen.
De ni er mellem 16 og 20 år. Alle er sigtet for brandstiftelse.
I en pressemeddelelse erkender politiet dog, at det næppe er alle, der faktisk var med til at sætte ild på bygningen, som har huset det berømte studie.
- Det forventer vi, at vi bliver klogere på i løbet af den videre efterforskning, siger politikommissær Arne Mikkelsen.
Blandt andre rockorkestret TV2, Elton John, George Michael, Volbeat og Depeche Mode har indspillet musik på adressen.
Bygningerne havde i flere år ikke været i brug som musikstudie, da branden opstod natten til 28. december. Stedet var forfaldent.
I omtalen har studiet været betegnet som ikonisk og legendarisk på grund af den musik, som blev indspillet på det øde beliggende sted.
Under afhøringerne hos politiet er de unge også blevet sigtet for hærværk og ulovlig indtrængen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker