Der var ellers faldet ro på Christiania, efter at politiet havde affyret varselsskud i fristaden. Men da betjente på vej ud blev bombarderet med sten, brugte de tåregas mod stenkasterne.
- Vi var på vej ud efter vores aktion på Christiania, da betjentene blev overdænget med sten. Derfor valgte de at bruge tåregas, siger den centrale vagtleder Jens Kristiansen.
En ellers rutinemæssig aktion udviklede sig tidligere onsdag dramatisk, da betjentene ville anholde en hashhandler. Pludselig gik en gruppe på omkring 50 personer til angreb på politiet, som blev overdænget med sten.
- Da de når frem til 10 meter fra politifolkene er der to civile betjente, der hver affyrer et varselsskud, siger vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen.
Efter varselsskuddene affyrede politiet tåregas mellem sig selv og gruppen af stenkastere. Det skabte ifølge politiet ro, og politiet kunne fortsætte deres aktion. Men da betjentene var færdige og ville forlade Christiania blev de altså overfaldet igen.
- Lige nu er der tilsyneladende roligt derude igen, men nu må vi se, hvad der sker, siger Jens Kristiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker