Politi: Dna fælder mand for voldtægter med ti års mellemrum
Politiets materiale i sagen mod en 41-årig mand har overbevist en dommer i Helsingør om, at mistanken imod ham er begrundet. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix
Scanpix/Nils Meilvang
41-årig mand nægter sig skyldig. Dommer i Helsingør har fængslet ham i et lukket retsmøde.
Efter anholdelsen af en mand i en sag om voldtægt i Hornbæk Plantage takker politiet de borgere, der er kommet med tip og informationer.
Den sigtede, der er 41 år, er fredag af en dommer i Helsingør blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser politiet.
Manden, der ifølge Frederiksborg Amts Avis, er fra Veksø, sigtes også for en lignende forbrydelse, som blev begået i Søsum helt tilbage i april 2008. Offeret i den sag var en pige på 17 år.
I sagen fra plantagen er der tale om en kvinde på 33 år. I midten af maj i år blev hun overfaldet af en mand med beskidte hænder, har hun oplyst til politiet.
Ekstra Bladet, der var til stede ved grundlovsforhøret, skriver, at det er dna-resultater, der ifølge politiet knytter manden til begge voldtægter.
- I går (torsdag, red.) klokken 14.30 modtog politiet svar fra retsgenetisk center om sammenligningen mellem sigtedes dna og dna fundet i begge sager, forklarede senioranklager Bente Schnack ifølge avisen.
- Det er mere end en million gange mere sandsynligt, at dna'et fundet i sagerne stammer fra sigtede end en anden, lød resultatet.
Et udsendt signalement har angiveligt fået flere til at henvende sig om sagen.
- Jeg vil gerne sige tak til de borgere, der har delt deres viden og informationer, siger politikommissær Henrik Gunst i en pressemeddelelse.
Den 41-årige mand nægter sig skyldig i begge sager.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde