Politi: Dømt mand har igen krænket piger
En yngre mand fra Nordsjælland er igen blevet anholdt af politiet for at krænke piger på internettet.
- Det er en sag om grooming. I sagen er der flere end 30 forurettede, siger politikommissær Kenneth Støvhase fra Nordsjællands Politi.
Grooming dækker over fænomenet, hvor sexkriminelle på nettet forsøger at komme i kontakt med børn og unge for at krænke deres blufærdighed.
Anholdelsen af manden er sket i Værløse tirsdag.
Sagen er ifølge politiet så alvorlig, at en anklager onsdag vil bede en dommer i Lyngby om at varetægtsfængsle manden, der er først i 20'erne.
Det specielle ved sagen er, at den anholdte tidligere i år er blevet kendt skyldig i præcis samme type kriminalitet - blufærdighedskrænkelse via nettet.
I den afsluttede straffesag er der dog endnu ikke taget stilling til hvilken sanktion, han skal have.
Tidligere er manden kommet i kontakt med børn på internetsiderne Arto og Messenger, og efter en indledende chat er de blevet lokket til seksuelle handlinger.
Nogle er derefter blevet truet med, at han ville offentliggøre billeder af dem på Facebook.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde