Politi dropper forbud mod natligt ophold i Aalborgs festgade
Jomfru Ane Gade ændres fra at være omfattet af opholdsforbud til at være et hotspot, oplyser politiet.
Det er atter muligt at mødes i nattetimerne i Jomfru Ane Gade, der er en populær festgade i Aalborg.
Opholdsforbuddet forlænges nemlig ikke, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Siden 19. september har der været et forbud mod at tage ophold i Jomfru Ane Gade, Jomfru Anes Gård og Ny Mølle Stræde i Aalborg.
Forbuddet har ikke været gældende døgnet rundt eller alle ugens dage.
De gange, hvor politiet har forbudt ophold, har det været i de sene aften- og nattetimer torsdag, fredag og lørdag.
Politiet vurderer dog, at der ikke længere er behov for et decideret forbud for at forhindre, at folk stimler sammen på stedet.
Det skyldes, at det er blevet ulovligt for både barer, kiosker og dagligvarebutikker at sælge alkohol efter klokken 22. Desuden er forsamlingsforbuddet blevet sænket fra 50 til 10.
Selv om forbuddet ikke forlænges, vil politiet fortsat holde øje med Jomfru Ane Gade. Gaden bliver gjort til et såkaldt hotspot.
Det betyder, at patruljer holder særligt øje med området.
- Smittetallet er højt, så vi vil fortsat være til stede i området - og ser vi en udvikling, der betyder øget smitterisiko, så er vi klar med et opholdsforbud igen, siger politidirektør Anne Marie Roum fra Nordjyllands Politi.
Hun oplyser, at politiet er klar med bødeblokken, hvis forbuddet mod at samles flere end ti brydes. Ved en spontan samling af for mange mennesker på en gang kan politiet dog give et påbud om at sprede sig i stedet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker