Der er ikke beviser for, at en tidligere chef i Københavns Kommune foretog noget strafbart. Så nu har politiet valgt at standse efterforskningen i sagen om den forhenværende vedligeholdelseschef i Københavns Ejendomme, Anders Asbjørn Jensen.
Det er kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, der nu oplyser, at politiet skrinlægger sagen. Det sker fordi, efterforskningen ikke har givet anledning til at tro, at der er sket noget strafbart.
Anders Asbjørn Jensen blev fyret i november sidste år, da det i forbindelse med en Operation X-udsendelse på TV2 kom frem, at kommunen skulle have betalt overpris for renoveringen af en række af sine institutioner.
Asbjørn Jensen, der stod for kontrakterne, havde et personligt venskab med ejeren af en af de tegnestuer, der fik kontrakten på arbejdet.
At politiet ikke har fundet beviser, der kan bære en sag om korruption eller andre former for lovovertrædelser, ændrer dog ikke på afskedigelsen. Vedligeholdelseschefen blev fyret, fordi man i forvaltningen havde tabt tilliden til ham, da han ikke fortalte om sit venskab med ejeren af tegnestuen.
En intern undersøgelse i kommunen kom tidligere på året også til det resultat, at der ikke var tegn på, at vedligeholdelseschefen havde modtaget nogen form for bestikkelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie