Politi efter drab i Randers: Mistankegrundlag er styrket
Den 30-årige blev dræbt på Guldregnvej. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Efterforskning har bestyrket Østjyllands Politits mistanke mod sigtet i drabssag fra Randers.
Efter at have efterforsket et drab begået torsdag aften i Randers, hvor en 30-årig mand døde efter at være blevet stukket med kniv, er politiets formodning om, at en 31-årig mand står bag drabet, blevet bestyrket.
Det fortæller vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard fra Østjyllands Politi til TV 2 Østjylland.
Den 31-årige blev anholdt torsdag aften. Fredag blev han efter et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drabet.
- Vores tekniske beviser og andre beviser i sagen har gjort, at mistankegrundlaget i sagen er blevet styrket siden grundlovsforhøret fredag.
- Det vil jeg gerne sige også for, at borgerne i området kan føle sig trygge ved, at den mand, vi har sigtet, er varetægtsfængslet, siger Flemming Nørgaard til mediet.
Drabet skete på en villavej i Randers.
Randers Amtsavis har skrevet, at ifølge avisens oplysninger var den 31-årige i gang med et indbrud, men gerningsmanden blev overrasket af den 30-årige. Østjyllands Politi har dog hverken villet be- eller afkræfte de oplysninger.
Den 31-årige blev anholdt på en tankstation nær gerningsstedet, hvor han ifølge politiet udviste mistænkelig adfærd.
Politiet har også oplyst, at manden var i besiddelse af genstande, der forbandt ham med gerningsstedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet