Politi efterforsker fund af død person på plejecenter

Fredag eftermiddag blev politiet kaldt til et plejecenter på Als, hvor det fredag aften fortsat er til stede.

Offentliggjort Sidst opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede på et plejecenter på Als, hvor en person er afgået ved døden.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Omstændighederne omkring dødsfaldet betyder, at politiet efterforsker de nærmere omstændigheder, lyder det.

Politiet blev tilkaldt klokken 17.38, efter dødsfaldet skete.

Det uddybes i meddelelsen ikke nærmere, hvad efterforskningen går på, ligesom alder og køn på den person, som er død, ikke oplyses.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver, at man ikke har yderligere oplysninger i sagen, så længe efterforskningen pågår.

/ritzau/