En medarbejder på børneinstitutionen Stenen i Hvidovre er bortvist på en mistanke om seksuelle overgreb mod flere af børnene.
Ifølge bt.dk skulle medarbejderen være under anklage for at have pillet ved børnene og stukket pinde ind i dem.
- Jeg kan bekræfte, at en medarbejder er fritstillet, mistænkt for seksuelle krænkelser af børn i institutionen, siger direktøren for børne- og ungeforvaltningen, Christine Brochdorf til hjemmesiden.
Sagen er nu under efterforskning hos politiet.
Kommunen sørgede tirsdag aften for, at der blev holdt et orienteringsmøde for forældrene, der har børn i institutionen.
- Vi vil gerne informere om hvordan forældrene skal forholde sig og om mistanken mod medarbejderen, og naturligvis tilbyder vi også støtte til dem der har behov for det siger direktøren.
Formanden for børnehusets bestyrelse afviser over for bt.dk at kommentere sagen.
Hos Københavns Vestegns Politi bekræfter vagtchefen, at sagen er anmeldt og efterforskes. Den pågældende er endnu ikke anholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker