Politi efterforsker sag om død mand som et drab
En 30-årig mand, der tirsdag blev fundet død på Byvej i Frederikssund, kan være dræbt.
Vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen, Nordsjællands Politi, bekræfter, at politiet "indtil videre" efterforsker det mistænkelige dødsfald som et drab.
- Vi efterforsker sagen som et drab, siger Morten Riisager-Pedersen, Nordsjællands Politi, til Ritzau.
Politiet fik tirsdag ved 11.30-tiden en anmeldelse af, at der på Byvej 25 var fundet en livløs person. Og da betjente kom til stedet, konstaterede de, at der var tale om et mistænkeligt dødsfald.
Derfor blev området omkring huset afspærret, og der blev tilkaldt efterforskere og kriminalteknikere til at være med til at opklare, hvad der er tilstødt den døde mand, og få fastslået, om han er blevet udsat for en forbrydelse.
Manden er husets 30-årige beboer, og de pårørende er underrettet, oplyser politiet i en pressemeddelelse sidst på eftermiddagen tirsdag.
Nogle personer, som politiet stødte på omkring gerningsstedet, er taget med på stationen til afhøring. Der er dog ikke oplysninger om, at nogen er anholdt.
Politiet venter først at have et resultat af afhøringerne og de tekniske undersøgelser onsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde