Politiet efterlyser en bilist, der er flygtet, efter at have kørt en cyklist ned på Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre. Det skete klokken 22.45 søndag aften.
- Cyklisten pådrager sig, hvad vi først tror er hudafskrabninger, men en skanning viser, at han har brækket den nederste del af ryggen tre steder, fortæller vagthavende ved Københavns Vestegns Politi.
Politiet leder nu efter en grøn Fiat Punto. En model fra 1990'erne, hvor baglygterne går helt op til taget. Den første del af registreringsnummeret er bogstaverne "RN", oplyser vagthavende.
Desuden fortæller han, at bilens forreste blinklys i højre side er røget af. Den har en plastikrude i stedet for den normale bagrude, og forruden og taget i passagersiden er trykket ind som følge af påkørslen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker