Politi efterlyser gerningsmænd efter røveri mod kasino
To maskerede mænd slap afsted fra kasinoet med danske og udenlandske kontanter.
Nordsjællands Politi efterlyser to gerningsmænd efter et røveri mod Casino Marienlyst i Helsingør natten til mandag.
Gerningsmændene er set køre væk fra kasinoet, hvor de slap afsted med både danske og udenlandske kontanter, oplyser Nordsjællands Politi.
- De gik ind på kasinoet og truede kassereren med en stor omgang peberspray, siger David Buch, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Ifølge politiet skulle de også have truet kassereren med en skruetrækker.
Gerningsmændene bar sorte masker og hvide malerdragter under røveriet, der fandt sted omkring klokken 02.40 natten til mandag.
Efter røveriet løb de fra stedet i retning af Nationernes Allé.
Klokken 03.53 fik politiet en anmeldelse om en brændende bil på Mellemengen i Kokkedal - cirka 20 kilometer fra kasinoet.
Politiet ved endnu ikke, om bilen har forbindelse til røveriet.
De to gerningsmænd beskrives af politiet som:
A: Mand, midt i 20'erne, 170-180 centimeter høj, dansktalende med mellemøstlig accent. Iført hvid malerdragt, maskering og sorte sko.
B: Mand, midt i 20'erne, spinkel af bygning, dansktalende med mellemøstlig accent. Iført hvid malerdragt og sorte sko. Han bar desuden på en hvid plastikpose.
Nordsjællands Politi beder alle borgere, som har set noget relevant i forbindelse med røveriet, om at henvende sig på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker