Politi efterlyser mistænkte for gruppevoldtægt
To 26-årige mænd efterlyses i sag, hvor en 37-årig kvinde anmeldte en gruppevoldtægt, oplyser politi.
Østjyllands Politi efterlyser offentligt to mænd, som det mistænker for at have været involveret i en sag om gruppevoldtægt på Langenæs Allé i Aarhus.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
I pressemeddelelsen skriver politiet, at begge efterlyste er 26-årige mænd.
Hvis man har oplysninger om, hvor de to befinder sig, opfordrer politiet til, at man kontakter det på telefon 114.
En 37-årig kvinde anmeldte 17. august, at hun havde været udsat for en gruppevoldtægt i en lejlighed.
Kort efter hændelsen blev tre mænd anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Århus Stiftstidende skrev på det tidspunkt, at politiet ledte efter yderligere to mænd i sagen.
Derfor foregik grundlovsforhøret, hvor de tre blev varetægtsfængslet, for lukkede døre.
To af de fængslede mænd er siden blevet løsladt. Den tredje, som er en 33-årig mand sidder fortsat fængslet, skriver politiet fredag.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om de løsladte mænd fortsat er sigtede i sagen.
Fredagens pressemeddelelse er ikke første gang, at politiet deler en efterlysning med relation til gruppevoldtægten.
Politiet har tidligere efterlyst to mænd og et barn, som spillede bold i området, og en mand i en hvid bil.
- I forbindelse med efterforskningen har Østjyllands Politi tidligere været ude og efterlyse nogle bestemte vidner, der formentligt har været i kontakt med den 37-årige forurettede kvinde, skriver politiet fredag.
Her lyder det også, at Østjyllands Politi stadig gerne vil tale med de pågældende vidner.
Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker