Politi efterlyser navngiven mand efter skyderi ved Aarhus
Østjyllands Politi efterlyser Brian Vic Khasindu, der mistænkes for at have affyret flere skud mod en bil i Tilst 26. juni. Foto: Østjyllands Politi/Free
Østjyllands Politi/Free
Tirsdag i sidste uge blev en bil ramt af skud i Tilst. Nu efterlyser politiet den formodede gerningsmand.
Tirsdag i sidste uge blev der affyret flere skud mod en bil i et vejkryds i Tilst ved Aarhus, og mandag vælger Østjyllands Politi at offentliggøre navn og foto på den formodede gerningsmand.
- Det gør vi på grund af afhøringer og øvrig efterforskning. Vi har selv uden held forsøgt at finde ham, så nu går vi ud med en efterlysning, fortæller vicepolitiinspektør Lennart Glerup.
Politiet fik anmeldelsen om skyderiet i krydset mellem Havkærvej og Viborgvej klokken 18.22.
Sagen behandles af politiet som drabsforsøg. Ingen personer blev ramt, men det gjorde bilen.
Motivet til skyderiet kendes ikke.
- Vi ved ikke præcist, hvad der ligger bag, siger Lennart Glerup.
Den efterlyste er Brian Vic Khasindu. Han er 168 centimeter høj og muskuløs. Han er mørk i huden og har langt, sort hår.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde