Politi efterlyser vidner efter hærværk mod medier i Aarhus
Ukendte gerningsmænd har ifølge politiet skrevet slagord, som har relation til krig mellem Hamas og Israel.
Østjyllands Politi fik mandag aften en anmeldelse om, at nogen havde kastet rød maling og skrevet slagord på DR's bygning i Aarhus.
Det skriver politikredsen i sin døgnrapport.
Slagordene har relation til konflikten i Gaza, skriver politiet.
Anmeldelsen førte til, at man patruljerede ved de andre medier, som har kontorer i Aarhus.
Her kunne man konstatere, at der også var malet slagord på TV2 Østjyllands indgangsparti, lyder det i døgnrapporten.
Østjyllands Politi søgte efter spor i begge områder. Man traf ingen gerningsmænd i nærheden.
Det fremgår af døgnrapporten, at politiet vurderer, at der er tale om de samme gerningsmænd i begge tilfælde.
Man efterforsker desuden hærværket som politisk motiveret.
Hvis man mandag aften har set mistænkelige personer eller køretøjer i nærheden af de to bygninger, som ligger på henholdsvis Olof Palmes Alle og Skejbyparken i Aarhus, hører politiet gerne fra en.
Man kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
Hærværket på DR's bygning blev anmeldt mandag klokken 22.15.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker