Politi fandt pebersprays og næsten seks kilo amfetamin i Sabro
En 39-årig mand har torsdag fået en straksdom på seks år for besiddelse af flere kilo amfetamin.
Retten i Aarhus har torsdag idømt en 39-årig mand en straksdom på seks års fængsel for besiddelse af flere kilo amfetamin på sin bopæl i Sabro.
Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Manden erkendte forholdene og modtog dommen.
Manden blev anholdt onsdag, efter at politiet havde foretaget en ransagning på en adresse i Sabro.
Politiet ransagede adressen, som er mandens bopæl, i forbindelse med en efterforskning.
Ifølge døgnrapporten havde man fået oplysninger om, at der blev opbevaret narko på adressen.
Østjyllands Politi fandt også to pebersprays i forbindelse med ransagningen.
En straksdom er en dom, der afsiges meget kort tid efter en anholdelse, og som normalt afsones umiddelbart efter.
Manden forblev fængslet efter grundlovsforhøret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned