Politi finder 46-årig motionscyklist død ved Kolding
Både politihunde og helikopter har siden torsdag aften søgt efter en 46-årig mand, som ikke var vendt hjem efter en cykeltur i skoven. Fredag formiddag blev han fundet død ved Kolding. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Efter en omfattende eftersøgning med hunde og helikopter har politiet fundet cyklist, som forsvandt torsdag.
En 46-årig motionscyklist fra Vejen, som torsdag aften blev meldt savnet af familien, er fredag formiddag fundet død i en skov syd for Kolding.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Torsdag aften blev en omfattende eftersøgning sat i gang. Tjenestehunde fra både Fyn og Jylland og en helikopter fra Forsvaret var med til at lede efter manden.
Den 46-årige forlod sit hjem torsdag formiddag for at cykle en tur i skoven på sin mountainbike. Han skulle have været hjemme sidst på eftermiddagen, men kom aldrig tilbage.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om den forsvundne motionist klokken 20.38.
Under et døgn efter er han blevet fundet død i skoven ved Kolding.
Ifølge politiet er der ingenting, der tyder på, at der er sket noget kriminelt. Heller intet tyder på selvmord.
Der skal foretages et ligsyn af manden for at fastslå en dødsårsag.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.
Familien er underrettet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet