Politi finder død kvinde på Frederiksberg
Politiet har torsdag eftermiddag fundet en død kvinde i en lejlighed på Frederiksberg.
Kvinden formodes at være blevet dræbt, bekræfter chefen for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, Jens Møller.
- Det er rigtigt, at vi arbejder ude på C.F. Richs Vej nummer 106. Der er fundet en kvinde, som er død, og vi formoder, at der er tale om drab.
- Vi tror, at der er tale om lejlighedens 69-årige beboer, men personen er ikke på nuværende tidspunkt identificeret, siger Jens Møller til Ritzau.
Han fortæller, at kvinden bor alene på adressen, og at politiets efterforskere fortsat opholder sig på stedet.
- Vi vil gerne have henvendelser fra folk, der har set noget. Vi har været i gang med afhøringerne i nogle timer, siger Jens Møller.
Politiet fik anmeldelsen klokken 12.31, men det fortsat uklart, hvad der er foregået i lejligheden.
Ifølge Ekstra Bladet har andre beboere på et tidspunkt set to personer løbe fra stedet, og tilsyneladende har en underbo hørt noget tumult.
Førstnævnte oplysning kan Jens Møller imidlertid ikke bekræfte.
- Der har været forskellige mænd på adressen i dag, men der har ikke været to mænd, der er flygtet samtidig. Det er ikke noget, vi er bekendt med, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned