Politi finder hash og kniv under ransagning af landejendom
En større politistyrke rykkede tirsdag ud og ransagede en ejendom ved Aalestrup. En person sigtes.
En større politistyrke ransagede tirsdag eftermiddag og aften en ejendom ved Aalestrup mellem Aalborg og Viborg efter et tip om, at der skulle være våben på ejendommen.
- Vi fik en melding om, at der skulle være våben og narko på ejendommen. Vi fik samtidig at vide, at beboerne kunne være lettere utilregnelige, så vi var mødt talstærkt op, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Han fortæller, at politiet har fundet en ulovlig kniv og fire luftgeværer i forbindelse med ransagningen.
- Det har vist sig, at de fire luftgeværer var af ældre dato, og at manden havde tilladelse til at have dem, siger Per Jørgensen.
Derudover var manden i besiddelse af op mod 100 gram hash.
Begge de to mænd har været en tur på politigården i Aalborg, hvor de er blevet afhørt i løbet af natten.
Begge mænd er igen blevet løsladt. Den ene vil blive sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og den ulovlige kniv.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker