Politi finder mystisk lig i buskads i Aarhus
I Aarhus har politiet fundet et lig, som er stærkt medtaget af forrådnelse.
Politiet har afspærret et stort område efter fundet af et lig i et buskads i Aarhus tæt på Silkeborgvej og Åby Ringvej.
Det oplyser Østjyllands Politi.
- En borger finder en død person liggende i noget krat ude ved et område nær Silkeborgvej.
- Vi er i gang med at undersøge det, og vi er i den indledende del af efterforskningen. Vi har spærret stedet af, og både teknikere og retsmedicinere er til stede for at undersøge liget, siger vagtchef Jes Frederiksen, Østjyllands Politi.
Onsdag aften kan politiet oplyse, at de har en formodet identitet på offeret, og at der er taget kontakt til pårørende.
Der er ifølge vagthavende ved Østjyllands Politi ingen tegn på, at der er foregået en forbrydelse.
Ofret beskrives som en ældre herre, der har været savnet.
Ifølge Ekstra Bladet har liget været i buskadset i nogen tid og er stærkt medtaget af forrådnelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker