Politi finder seks skudhuller i vindue til bolig
Politiet efterlyser vidner i forbindelse med natlig skudepisode på Lily Brobergs Gade i Brabrand.
Ingen personer blev ramt, da der natten til søndag blev affyret flere skud i et boligområde på Lily Brobergs Gade i Brabrand i Aarhus.
Østjyllands Politi oplyser i sin døgnrapport søndag formiddag, at der klokken 01.58 natten til søndag indløb en anmeldelse om skyderi, og at politiet i et vindue til en privatbolig fandt seks skudhuller.
Politiet har været på stedet i nattens løb for at foretage undersøgelser og lede efter spor. Samtidig har politiet talt med vidner og vil fortsat være til stede, mens der foretages yderligere undersøgelser.
Østjyllands Politi efterlyser søndag vidner og personer, som har opholdt sig i området omkring klokken 02 natten til søndag. Politiet ønsker desuden henvendelse fra andre, som måtte have viden om episoden.
Østjyllands Politi har ikke givet oplysninger om et eventuelt motiv, herunder om der kan være tale om banderelateret kriminalitet.
Politiet har heller ikke oplyst, hvorvidt der var personer til stede i boligen, da der blev skudt, lige som det heller ikke er oplyst, hvorvidt der er foretaget anholdelse i sagen.
Det har endnu ikke været muligt at få kontakt til politiets vagtchef.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker