Politi: Forældre mishandlede spædbarn til døde på hospital
Et spædbarn døde 25. april. Tidligere blev det udsat for grov vold på Herlev Hospital, mener Københavns Vestegns Politi. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Far på 33 år og mor på 23 år afviser politiets sigtelse om vold mod deres barn på Herlev Hospital.
Forældrene til et spædbarn er blevet fængslet for at have mishandlet barnet i en sådan grad, så det mistede livet. Volden mod den lille pige foregik på Herlev Hospital, mener politiet.
Sagen blev behandlet ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup fredag. De sigtede i sagen er en far på 33 år og en mor på 23, har ekstrabladet.dk rapporteret.
Forældrene nægter sig skyldige i at have begået grov vold, men dommeren besluttede at varetægtsfængsle dem begge i fire uger.
Denne kendelse kærede de til Østre Landsret, oplyser anklageren i sagen, Morten Frederiksen fra Københavns Vestegns Politi.
Retsmødet varede i næsten seks timer og sluttede ved 18-tiden fredag, oplyser han til Ritzau. Detaljer kan ikke frigives, idet forældrene blev afhørt bag lukkede døre.
Pigen blev født 4. marts. Ifølge politiets sigtelse skal volden være blevet begået over cirka to uger fra 18. marts til 2. april. Hun døde 25. april, skriver ekstrabladet.dk.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde