Politi fortsætter efterforskning af afdød kvinde i Esbjerg
Obduktion har ikke fastslået dødsårsag eller dødsmåde, og politiet afventer derfor yderligere undersøgelser.
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter efterforskningen i en sag om en kvinde, som mandag eftermiddag blev fundet død i Esbjerg.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden er blevet obduceret, men obduktionen har ikke kunnet fastlægge hverken dødsårsag eller dødsmåde.
Politiet afventer yderligere undersøgelser, lyder det.
Tidligere tirsdag ville politiet ikke oplyse hverken alder eller køn på den afdøde.
Anmeldelsen om dødsfaldet fik politiet mandag eftermiddag. Tirsdag morgen lød det, at politiet undersøgte dødsfaldet og ville afvente resultatet er en obduktion.
Obduktionen skulle klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet, lød det.
Den afdøde blev fundet på Lyngvej i Esbjerg. Vedkomnes pårørende er blevet underrettet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt, skriver politiet i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde