Politi fortsætter indsats mod gaderæs
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Men der bliver stadig kørt uansvarligt hurtigt i Nakskovs gader.
Politiet fortsætter ufortrødent sin indsats med at være til stede i Nakskovs gader for at forebygge ræs, og byens befolkning har i stigende grad fulgt opfordringen til at anmelde alle episoder.
Tirsdag kom der anmeldelse om ræskørsel i Svingelen klokken 16.40 med en sort Passat. Her bemærkede anmelderen, at der var personer i bilen med studenterhuer.
På Axeltorv kørte tre biler ræs klokken 21.18, og klokken 21.47 kørte en blå Mazda på Nørrevold, og der blev kastet vandballoner efter forbipasserende.
Tre biler blev standset af politiet og ransaget for narko, uden at man fandt noget.
Klokken 23.40 standsede man en grå Citroen på Hestehoved.
Den blev ført af en 17-årig mand fra Nakskov, der i den alder ikke havde noget kørekort. Han blev også sigtet for at køre bil i påvirket tilstand, og bilens ejer, en 18-årig mand fra Spøttrup i Nordjylland, blev sigtet for at overlade føringen til en person uden kørekort.
En 19-årig mand fra Nakskov blev standset på Svingelsvej i en VW Bora, og han fik en bøde for ikke at have medbragt sit kørekort. Det samme skete for en anden 19-årig, der blev standset på Svingelsvej ved Søvej klokken 21.15.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet