Formanden for de danske politibetjente, Peter Ibsen, Dansk Politiforbund, forudser, at det vil komme til konfrontationer mellem politiet og muslimer, hvis politikerne vedtager et forbud mod at bære burka og niqab. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
- Der er stor risiko for sammenstød, hvis vi som politifolk på gadeplan skal til at håndhæve et forbud mod at gå klædt på en bestemt måde. Hvis det er så fundamental en del af de pågældende personers livsførelse og religion, frygter jeg, at kvinderne selv og deres bagland vil vende sig imod os, hvis vi standser kvinderne på gaden, siger han.
- Det vil givetvis også føre til, at visse grupper vil anklage politifolk for at være racistiske, fordi de kommer til at personificere forbuddet. Der er ingen grund til at skjule, at håndhævelsen af et sådant forbud bestemt ikke ville være en opgave, vi vil se frem til. Men vi er loyale embedsmænd, og hvis Folketinget indfører et forbud, som vi skal håndhæve, gør vi naturligvis det, siger Peter Ibsen.
Der findes ingen opgørelse over, hvor mange kvinder i Danmark der bærer burka eller niqab, men flere imamer skønner, at antallet er på mellem 50 og 100.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker