Politi genoptager eftersøgning af 35-årig i Holstebro
Politiet og Beredskabsstyrelsen ledte i sidste uge intenst efter 35-årige Vlad. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Eftersøgning af 35-årig mand, der var hoppet i en å, blev indstillet i weekenden. Tirsdag genoptages den.
Eftersøgningen af 35-årige Vlad, der torsdag aften i sidste uge hoppede i Storå i Holstebro for at få fat i en bold, som var røget i vandet, genoptages tirsdag.
Det oplyser lokalpolitiet i Holstebro til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
I weekenden stoppede man ellers med at lede efter ham, da vidner havde fortalt politiet, at de havde set den 35-årige. Inden da var der blevet ledt efter ham med politihunde, både, droner og en helikopter.
Men politiet har siden da ikke fået livstegn fra ham, og derfor begynder man nu igen at lede i Storå.
- Vi er bange for, at han er faldet i åen og druknet. Det er det, vi er tilbage ved, siger Lilian Jensen fra lokalpolitiet til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Politiet vil denne gang tage hunde i brug, der er trænet i at kunne lugte lig under vand.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub