Politi har anholdt endnu en mistænkt efter uro i Gellerup
Østjyllands Politi har anholdt endnu en 26-årig efter uroligheder i Gellerupparken 5. juni. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
En mand sigtes for at have affyret et bomberør mod politiet i Gellerupparken efter Stram Kurs-demonstration.
Østjyllands Politi har anholdt endnu en 26-årig mand i forbindelse med urolighederne i Gellerupparken i Aarhus på grundlovsdag 5. juni.
Manden sigtes for at have affyret et bomberør mod politiet, og han er onsdag blevet varetægtsfængslet frem til 25. juni ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, og derfor kan offentligheden blandt andet ikke få indblik i, hvad den 26-årige eventuelt har forklaret i retten.
Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Ifølge anklager Jakob Beyer kærede han ikke afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.
En anden 26-årig mand er tidligere anholdt for også at affyre bomberør mod politiet. Han blev 11. juni varetægtsfængslet i to uger.
Ifølge politiet var der flere uromagere i Gellerupparken, og det fortsætter derfor efterforskningen i jagten på flere mulige gerningsmænd.
- Der var en række gerningsmænd. Vi prøver at finde frem til så mange, som vi overhovedet kan, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.
Urolighederne opstod i kølvandet på en Stram Kurs-demonstration om eftermiddagen 5. juni med den kontroversielle leder Rasmus Paludan i front.
Ved demonstrationen trængte en 52-årig mand ind bag politiets afspærring. Han var bevæbnet med en kniv. Da han ikke adlød politiets ordre om at lægge våbnet fra sig, blev han skudt i benet.
De efterfølgende nætter var Gellerupparken præget af uroligheder med stenkast, påsatte brande og affyring af fyrværkeri.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker