Politi har fået røffel fra retsformand
Retsformand Henrik Linde. Foto: Kristian Brasen
Kristian Brasen
Politiet glemte at hente den drabstiltalte sygeplejerske i retten i går, det var retsformanden ikke ligefrem tilfreds med.
- Helt uacceptabelt med forglemmelse, sagde retsformand Henrik Linde i går i retten.
Der er helt givet røde ører nogle steder i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som i går havde glemt at hente den 31-årige tiltalte i sygeplejerskesagen i Køge Arrest.
Retsmødet skulle være begyndt klokken 09.30. Men nogen i politiet havde glemt, at den tiltalte skulle køres til Retten i Nykøbing. Derfor nåede hun først frem til klokken 10.45.
- Det er en beklagelig fejltagelse, og den er fuldstændig uacceptabel. Jeg beklager overfor det vidne, der har ventet, og jeg bebrejder ikke de betjente, der er kommet med tiltalte, noget. Men jeg har henvendt mig til lokalpolitiet om sagen, sagde Henrik Linde, der er retsformand i sagen.
Anklager Michael Boolsen var på samme linje som retsformanden.
- Der bliver sagt noget de rette steder, sagde han.
I dag bliver pårørende til to af de afdøde vidner afhørt i Retten i Nykøbing F. Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge fortsætter retssagen med flere nye vidner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde