Politi holder kort tæt på kroppen i sag om kvotekonger
Nordjyllands Politi modtog for et halvt år siden en politianmeldelse i sagen om de såkaldte kvotekonger. Siden er sagen blevet efterforsket. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Fiskeristyrelsen indgav i december politianmeldelse i kvotesag. Nordjyllands Politi undersøger stadig sagen.
Politiet efterforsker fortsat en sag om de såkaldte kvotekonger.
Sagen blev politianmeldt i sommer, og i december meddelte Fiskeristyrelsen, at der var indgivet en ny politianmeldelse i sagen.
Specialanklager David Schmidt Hvelplund fra Nordjyllands Politi ønsker ikke at oplyse antallet af mistænkte, eller om der er rejst sigtelser mod nogen.
- Vi holder det tæt til kroppen, hvor mange der eventuelt er mistænkt eller sigtede, og hvem de er. Men der er en anmeldt sag vedrørende kvotelovgivningen og mulige overtrædelser, siger anklageren.
Han oplyser, at politiet modtog den første anmeldelse 20. juni sidste år. Siden modtog politiet i december en uddybende anmeldelse fra Fiskeristyrelsen.
- Vi har løbende haft drøftelser med styrelsen, siger David Schmidt Hvelplund og fortæller, at politiet løbende har modtaget materiale fra styrelsen.
Rigsrevisionen kritiserede i august sidste år Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med kvoter og fiskefartøjer.
Fem kvotekonger blev ifølge Ritzaus oplysninger politianmeldt i kølvandet på Rigsrevisionens kritik.
I november kom det dog frem, at Fiskeristyrelsen havde trukket fire-fem politianmeldelser tilbage af de fiskere, som ellers var blevet politianmeldt. Men i december modtog politiet altså en ny anmeldelse.
Kvotekonger er en betegnelse for de få, velhavende fiskere, der de seneste år har sat sig på en meget stor del af de danske fiskekvoter.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal onsdag i samråd i sagen om kvotekongerne, hvor han skal svare på spørgsmål om sine relationer til kvotekonger.
Kritikken af kvotekongerne medførte, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blev frataget fiskeriområdet, som i stedet overgik til ligestillingsminister Karen Ellemann (V).
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde