Politi holder stormøde for passagerer i ulykkestog
Chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj (forrest) fortæller, at Fyns Politi vil holde et stormøde for passagerer og pårørende for onsdagens togulykke. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Passagerer og pårørende fra toget, der var involveret i dødsulykke på Storebæltsbroen, kan mødes på stormøde.
Fyns Politi er i gang med at arrangere et stort møde for de passagerer, der var om bord på det tog, som onsdag var ude for en ulykke på Storebæltsbroen med otte døde til følge.
Det fortæller chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj til DR Fyn.
- Vi ved af erfaring, at der kan dukke en række spørgsmål op, når en dramatisk hændelse er kommet lidt på afstand, siger han.
- De spørgsmål vil vi gerne hjælpe med at besvare, så alle kan få fuld forståelse for, hvad de har oplevet i toget den morgen.
Ud over politiet vil der være repræsentanter til stede fra DSB, Beredskab Fyn samt Region Syddanmark.
I alt var 131 mennesker og tre DSB-ansatte om bord på toget, da ulykken indtraf. Otte passagerer mistede livet og 16 blev kvæstet.
Umiddelbart efter ulykken fik de passagerer, som slap uskadt fra hændelsen, tilbudt krisehjælp på et evakueringscenter i Nyborg.
Det kommende stormøde får et lidt andet fokus, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj:
- Der kan være passagerer, som har gået rundt i 14 dage og undret sig over hvorfor myndighederne reagerede lige præcis, som de gjorde i en given situation.
- Vi bliver nogen gange overrasket over, hvad det er, som har betydning for folk. Nu bliver der mulighed for at få svar på det hele, siger han til DR Fyn.
Der er endnu ikke sat en præcis dato på, hvornår stormødet finder sted.
Også pårørende til passagerer får mulighed for at deltage, oplyser Fyns Politi, skriver DR Fyn.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde