Østjyllands Politi forstærker nu indsatsen for at få opklaret et røveri søndag mod en Shell-tank på hjørnet af Grenåvej og Vestre Strandallé i Risskov begået af tre yngre mænd.
En af røverne blev anholdt mandag og er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Men to er fortsat på fri fod. Nu offentliggør politiet billeder af dem i håb om at få henvendelser fra folk, der har set noget.
Desuden efterlyses en kvindelig løber, der var vidne til, at røvernes flugtbil - en blå VW Vento - efter røveriet påkørte tankpasseren, da han forsøgte at standse dem.
Røveriet skete søndag morgen klokken lidt i 9, da tre mænd gik ind på tanken og stjal cigaretter, vodka og sodavand. Da de slog tankpasseren i ansigtet, truede ham med en flaske og til sidst kørte ham ned, blev tyveriet til et røveri.
Østjyllands Politi har lagt fotos fra tankens overvågningskamera på sin hjemmeside af de to mænd, der efterlyses. Det er en mand, der er dansk af udseende, og en mand, der kan være somalier.
Den kvindelige løber, som politiet gerne vil i kontakt med, er 20-40 år. Hun kom løbende ad Agerbæksvej, da tankpasseren blev påkørt af flugtbilen på Vestre Strandallè.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker