Politi: Indsatser skal øge trygheden i udsatte områder
Politiet samarbejder med blandt andet borgere og kommuner for at skabe tryghed i socialt udsatte boligområder (arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Trygheden i udsatte boligområder stiger, men er fortsat lav i forhold til i resten af landet.
Borgere som bor i socialt udsatte boligområder- også kaldet SUB-områder- oplever at føle sig mere trygge sammenlignet med tidligere år.
Det viser politiets årlige tryghedsundersøgelse for 2019.
I undersøgelsen svarede 70,9 procent af de adspurgte fra SUB- områderne, at de følte sig trygge. I 2017, da tallet var lavest, svarede omkring 64 procent, at de følte sig trygge.
Trygheden i SUB-områderne har været svagt svingende de seneste år.
- Der har eksempelvis været bandekonflikter med skyderier, hvor nogle grupperinger har tilhørsforhold til nogle af disse boligområder.
- Disse konflikter kan naturligt skabe en utryghed blandt de borgere, der bor i områderne, siger Allan Holm, politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.
Dele af resultaterne fra undersøgelsen viser, at trygheden på landsplan er højere end i de socialt udsatte boligområder.
Cirka 86 procent har svaret, at de føler sig trygge i deres nabolag.
Det er næsten en femtedel mere sammenlignet med borgerne fra de særlige udsatte områder.
For at mindske kløften mellem tallene på landsplan og SUB-områderne, samarbejder politiet med blandt andet kommunerne og borgerne.
Kommunerne står for den socialt faglige indsats, hvor de kan hjælpe unge i arbejde, så de undgår at ende i kriminalitet, siger Allan Holm.
- Vi har alle ansvar for, at vi lever i et trygt samfund, men samarbejdet skal være med til at sikre, at man kan føle sig tryg på gaden, siger han.
Ifølge Allan Holm vil politiet fortsætte deres indsats med at øge trygheden i hele landet.
Politiets Tryghedsundersøgelse baserer sig på knap 42.000 besvarelser, som er indhentet fra juni til september 2019.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie