Politi indstiller eftersøgning af 70-årig mand på Fyn
I syv døgn har Fyns Politi ledt efter den 70-årige Poul Frank Andersen, men nu indstilles eftersøgningen.
Politiet stopper eftersøgningen af en 70-årig mand, der forlod sin bopæl i juledagene.
Det skriver TV 2 Fyn på baggrund af en pressemeddelelse fra Fyns Politi.
Siden den 27. december har politiet ledt efter manden, Poul Frank Andersen.
Han blev senest set dagen forinden, hvor han forhold sit hjem i Årslev på Fyn og herefter gik i ukendt retning.
Både politihunde, helikopter og droner er blevet brugt i eftersøgningen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært, og dronerne har ikke kunnet se noget, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi i pressemeddelelsen.
- Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl. Uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder.
Politiets vagtchef har tidligere den 28. december sagt til Ritzau, at man ikke formoder, at manden har været udsat for en forbrydelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker