Politi indstiller eftersøgning af savnet kajakroer for natten
Politiet ledte torsdag aften efter en kajakroer, men indstiller natten til fredag midlertidigt arbejdet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har indstillet eftersøgningen af en 43-årig kajakroer, som torsdag er blevet meldt savnet af sin hustru, efter at han ved middagstid drog ud på vandet.
Det oplyser Lars Denholt, som er vagtchef ved politiet. Han fortæller, at man fredag morgen vil genoptage arbejdet med at finde manden.
- Vi har været ude med helikopter, hunde og indsatsleder, og vi har efter aftale med JRCC (Joint Rescue Coordination Centre, red.) 00.30 indstillet eftersøgningen for natten, siger Denholt.
- Det giver ikke mening at fortsætte resten af natten. Vi påregner at genoptage eftersøgningen i morgen tidlig.
Vidner har bekræftet, at de har set manden omkring Blans Havn, som ligger på den nordlige del af Lolland.
Vagtchefen fortæller, at der er tale om en mand af almindelig bygning.
Han sejlede efter aftale med sin hustru ud ved middagstid i sin kakigrønne kajak.
De to havde allerede som sædvanligt aftalt, hvornår han skulle være hjemme, fortæller vagtchefen, og det var da også mandens hustru, som ringende og meldte ham savnet.
Politiet fortæller, at han er klædt i en orange overtrøje med gul vest.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned