Trods eftersøgning med både dykkere og helikopter har politiet stadig ikke fundet den 20-årige Tobias Sundgaard Pettersson fra Ringkøbing, der har været savnet siden i søndags. Politiet valgte sent mandag eftermiddag at indstille dagens eftersøgning.
- Vi genoptager eftersøgningen tirsdag morgen, men det er endnu usikkert, om dykkerne skal bruges igen, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Netop dykkerne har været i centrale i eftersøgningen, da politiet har fundet den 20-årige mand sko tæt ved et vandhul ved Ringkøbing Fjord. Politiet frygter, at Tobias Sundgaard Pettersson er gået gennem isen i vandhullet.
- Selve vandhullet er ikke særlig stort, men det er dybt. Dykkerne har haft svære arbejdsbetingelser, siger vagtchefen.
Den 20-årige mand har været savnet siden natten til søndag, da han klokken 01.30 stod af en bus mellem Søndervig og Ringkøbing. Han skulle blot gå 500 meter til sit hjem på Sønderbyvej, men dukkede aldrig op.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde