Politi: Ingen tegn på forbrydelse bag 39-årigs dødsfald
Foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en forbrydelse bag 39-årig kvindes dødsfald i Aalborg.
I forbindelse med fundet af en død 39-årig kvinde i en lejlighed, på Øster Sundby Vej i Aalborg bydelen Vejgård, har politiet søndag været tilstede i området.
I forbindelse med efterforskningen har politiets teknikere og retsmediciner også været i kvindens lejlighed.
De foreløbige undersøgelser tyder dog ikke på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har foretaget afhøringer i området og haft pårørende og bekendte til kvinden til afhøring på politigården.
- Efterforskningen indstilles for i dag (søndag, red.), hvorfor der ikke tilgår yderligere oplysninger til sagen dags dato, skriver Nordjyllands Politi i meddelelsen.
Mandag obduceres kvinden, hvorefter den endelige dødsårsag kan fastlægges.
Den 39-årige kvindes familie er underrettet om dødsfaldet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde